Hvorfor får man OCPD?

På den danske hjemmeside Netpsykiater.dk gives der følgende forklaring på at man udvikler OCPD :

"Personlighedsforstyrrelsen viser sig ofte før puberteten, og risikoen for at få den er forhøjet hvis der er andre i familien der har personlighedsforstyrrelsen. Ifølge udviklingspsykologiske teorier hænger personlighedsforstyrrelsen sammen med at man er blevet forstyrret i sin udvikling, da man var mellem et og to år gammel. Man taler om at man på nogle områder er blevet fikseret, dvs. fastholdt, i det udviklingsstadium, man var i på det tidspunkt. Udviklingsstadiet kaldes den anale fase. Det er den periode hvor barnet gang på gang prøver grænser af for at finde ud af, hvor meget det selv kan bestemme. Hvis man sidder fast i den anale fase, kædes det ofte sammen med at man har været udsat for for hård disciplin og pottetræning i barndommen."

På den Amerikanske hjemmeside Encyclopedia of Mental disorders forklarer de det således:

"Der er ikke fundet en enkelt årsag til OCPD. Siden de tidlige dage med Freuds psykoanalyse har man dog anset dårlig opdragelse/ parenting som en stor faktor i udviklingen af personlighedsforstyrrelser. Nutidige studier har også en tendens til at lægge vægt på vigtigheden af de tidlige oplevelser i livet, og er kommet frem til at en sund følelsesmæssig udvikling i høj grad afhænger af to vigtige variabler: forældrenes varme og hensigtsmæssige respons til barnets behov. Når disse kvaliteter er til stede føler barnet sig sikker og værdsat på den rigtige måde. I modsætning, så har mange mennesker med personlighedsforstyrrelser ikke nogle forældre der var følelsesmæssigt varme mod dem. Patienter med OCPD genkalder sig ofte deres forældre som værende følelsesmæssigt tilbageholdende og enten overbeskyttende eller overkontrollerende. En forsker har bemærket at folk med OCPD ser ud til at have være straffet af deres forældre for enhver overskridelse af en hver eneste lille regel, men er blevet rost/anerkendt for så godt som ingenting. Det har resulteret i at barnet ikke sikkert har kunne udvikle eller udtrykke en fornemmelse for glæde, spontanitet og uafhængig tankegang, og begynder at udvikle symptomer på OCPD som en strategi for at undgå straffen. Børn med denne slags opdragelse har også en tendens til at holde den vrede de føler imod deres forældre inde; det kan godt være at de er lydige og venlige over for autoriteter udadtil, men på samme tid behandler de yngre børn og dem de anser som laverestående ret hårdt.

Genetiske årsager til OCPD er ikke ret vel dokumenterede. Dog kan kulturel indflydelse have en rolle i udviklingen af OCPD. DVS. kulturer som er yderst autoritære og regelbundne kan støtte op om en type børneopdragelse der er med til at udvikle OCPD."

John M. Oldham og Lois B. Morris skriver i bogen 'The New Personality Self-Portrait: Why You Think, Work, Love and Act the Way You Do':

"Tit har folk som udvikler lidelsen i løbet af voksenalderen haft forældre som var meget strenge, overlegne og overkritiske. Forældrene lægger pres på disse børn for at de skal have kontrol over dem selv og for at de skal opføre sig som små voksne (eller endda som små gode robotter), i stedet for uafhængige, individuelle mennesker. For at være artige og få forældrenes anerkendelse bliver det sårbare barn fanget i en indre kamp om at få kontrol over deres egne 'dårlige' eller 'farlige' impulser, ønsker eller følelser. De udvikler sig til voksne mennesker som er indadvendte og (måske ubevidst) vrede, samt udadtil meget drevne mod at opnå respekt og anerkendelse."

I bogen 'Personlighed og personlighedsforstyrrelser' af Erik Simonsen udgivet af Psykiatrifonden skriver han:

"På den ene side trues barnet af en følelse af afmægtighed over for forældrenes autoritet og psykologiske styrke, på den anden side mærker de, hvordan en stædig fastholden ved egne ønsker og behov får indflydelse på andre. Forholdet til forældrene er præget af strenghed, forbud og straffende foranstaltninger, krav om præstation og kontrol af følelser med mangel på varme og ømhed.

Psykodynamisk set udløser angsten i forholdet til forældrenes krav og forventning hyppigst forsvarsmekanismerne isolation, intellektualisering, reaktionsdannelse og fortrængning. Følelser begrænses til specielle områder, hvor de kan kontrolleres. Eller de holdes helt væk ved altid at snakke fornuft og argumentere på intellektuel vis. Personen er bange for din vrede, og for at holde den i skak optræder han slesk og overstrømmende venlig, selvom aggressioner lurer lige under overfladen.