Personligheden bag Når visse træk af en personlighed tager overhånd er der tale om en personlighedsforstyrrelse. Obsessive compulsive personality disorder bygger på en personlighed der på engelsk kaldes 'the conscientious personality', hvilket på dansk direkte kan oversættes til 'den samvittighedsfulde personligheds type'. Personligheden er en slags mønstermedarbejder som chefen elsker. Det er nemlig hårdtarbejdende medarbejdere som vil gå meget langt for at udføre deres arbejde godt.
1. Hårdt arbejde. Den 'samvittighedsfulde person' er dedikeret til sit arbejde, arbejder hårdt og er i stand til at give en intens og målrettet indsats. 2. At gøre det rigtige. At være en 'samvittighedsfuld person' vil sige at være en person med samvittighed. Dette er mænd og kvinder med stærke moralske principper og værdier. Meninger og overbevisninger inden for et hvilket som helst område bliver sjældent omgået let. Samvittighedsfulde personer ønsker at gøre det der er rigtigt. 3. Den rigtige måde. Alt skal gøres på den rigtige måde og den 'samvittighedsfulde person' har en klar forståelse af hvad det betyder, lige fra den rigtige måde at styre sin økonomi på, den bedste strategi til at nå chefens mål på, til hvordan man får hver eneste beskidte tallerken til at være i opvaskemaskinen. 4. Perfektionisme. Den 'samvittighedsfulde person' kan lide at opgaver og projekter bliver udført til mindste detalje, uden selv de mindste fejl. 5. Vedholdenhed. De holder sig til deres overbevisninger og meninger. Modstand fra andre giver dem kun grund til at styrke deres stædige afgørelse. 6. Orden og detaljer. 'Samvittighedsfulde personer' kan godt lide at der er ryddet op og ordentligt. De er gode til at organisere, katalogisere og lave lister. Ingen detalje er for lille til ikke at have betydning for den 'samvittighedsfulde'. 7. Forsigtighed. Sparsommelig, omhyggelig og forsigtig på alle livets områder. 'Samvittighedsfulde personer' giver sig ikke hen i ubesindig løssluppenhed eller vilde udskejelser. 8. Samlermani. Den 'samvittighedsfulde person' samler og gemmer på ting, og har svært ved at skille sig af med noget som helst der tidligere havde, eller måske en dag vil være af værdi for ham eller hende.
Den største glæde for folk med en 'samvittighedsfuld' personlighed er at have kontrol, og den største angst er at miste kontrollen. Følgende er en liste over ting som folk med denne personlighed kan lide og ikke lide:
Muligheden for at miste kontrollen ved at være ukompetent, dårligt informeret eller hvis man ikke kan nedsætte risiko ved almindelig livsførsel skaber den største mængde angst. Erkendelsen af at man er et menneske med menneskelige begrænsninger giver tit meget angst og dermed et forsøg på at skabe endnu mere kontrol over ens liv. Alle personlighedens sider og tendenser kommer til udtryk pga. dette store behov for kontrol. |