Hvad er OCPD? OCPD står for Obsessive compulsive personality disorder*, men kaldes på dansk også for tvangspræget- eller anankastic personlighedsforstyrrelse. Tilstanden er bl.a. karakteriseret ved perfektionisme, et stort kontrolbehov, rigiditet og pedantisk ordenstrang. Folk med OCPD handler primært på baggrund af eksterne standarder omkring hvad man 'bør' gøre frem for hvad man 'har lyst' til at gøre, og det er især områder som tid, forhold, arbejde, renlighed og penge der især skaber angst hos folk med OCPD. Det er estimeret at 1-2 % af verdens befolkning har OCPD, - heraf er dobbelt så mange mænd end kvinder. Det svarer til at der er ca. 50.000 - 100.000 mennesker i Danmark med OCPD. OCPD er ifølge DSM-IV-TR (håndbogen for professionelle - Diagnostic and statistical manual of mental disorders) grupperet sammen med personlighedsforstyrrelserne 'avoidant' og 'dependent' personlighedsforstyrrelse,' som begge har angst og frygt som deres fælles karakteristika. OCPD ses ofte sammen med lidelser som angst, depression, fobier og OCD. Det skønnes at ca. 30% af alle med OCD også har OCPD.
Kendetegn for OCPD OCPD kommer til udtryk på mange forskellige måder, og herunder er listet de mest udbredte. Man behøver ikke at have dem alle for at have OCPD. Kendetegnene for OCPD kan være:
For at opfylde kriterierne for en tvangspræget personlighedsforstyrrelse (OCPD) i Danmark, skal man ud over at have kriterierne for en personlighedsforstyrrelse, også have minimum fire ud af otte særlige personlighedstræk. Du kan læse om disse kriterier hos Netpsykiater.dk her.
Beskrivelser af OCPD Forskningsoverlæge Erik Simonsen fra Roskilde Amtssygehus Fjorden skriver følgende om personlighedsforstyrrelsen i Psykiatrifondens blad Psykiatriinformation 04/2007: "Vi kender alle til sider af vores personlighed som vi gerne vil være foruden. Måske lider vi under, at vi er for pligtopfyldende og grundige. Vi har svært ved at slippe tingene, nok af frygt for skyldsfølelsen ved ikke at gøre det godt nok. For nogle bliver præstation en daglig nødvendighed. Præstationerne opnår man bedst hvis livet bliver planlagt til mindste detalje. Men det bliver en plage at skulle opfylde de krav, man stiller til sig selv. Derfor er det vigtigt at man i perioder - eller efter arbejde - kan slippe kravene til sig selv. For nogle mennesker bliver perfektionismen det daglige åg, som ikke blot viser sig på arbejdet, men også hjemme og i fritiden. Man kan ikke more sig. Følelser opleves som besværlige og forstyrrende, hvorfor de bliver holdt under stram kontrol. Personen forsøger at kontrollere livet, det må ordnes og planlægges i detaljer og efter regler. Denne person har en tvangspræget personlighed, og sættes han eller hun under pres, kan personen fx. udvikle angst, depression eller en række fysiske symptomer. Dette er ét eksempel på en personlighedsforstyrrelse, som ikke blot kan hæmme personen selv, men som også belaster omgivelserne." I bogen 'Personligheds forstyrrelser' af Ingrid J. Kristensen beskriver hun personlighedsstrukturen således: "Ser man den tvangsprægede personlighedsstruktur udefra, er han det udprægede ordensmenneske, perfektionisten - ham, der går op i regler, detaljer, og som altid kommer præcist til tiden. Man opfatter ham måske som stædig og stivnet, hans facade er alvorlig og reserveret, og det er umuligt at komme om bag facaden. Han lader sig aldrig rive med, men er altid i stand til at kontrollere sig selv og viser kun sjældent oprigtig glæde. Skifter vi fokus og kigger indenfor, bag facaden hos den tvangsprægede personlighedsstruktur, er han præget af en stor usikkerhed og forsigtighed. Han føler, at han har et stort ansvar, og er yderst samvittighedsfuld, men han har også et stort behov for at kontrollere andre. Han har ikke meget til overs for følelser, idet de virker ubehagelige for ham. Kun sjældent oplever den tvangsprægede personlighed angst, ligesom han stort set aldrig føler sig nedtrykt. Vrede og aggression udtrykker han kun indirekte - eksempelvis når han hævder sig selv, holder på formerne og går op i reglerne. Til dette neurotske mønster knytter der sig en række neurotiske forsvarsmekanismer, primært fortrægning, isolation, intellektualisering og reaktionsdannelse. Dem gør den tvangsprægede personlighed brug af for at holde frustrationen og vreden borte fra bevidstheden. ........ Den tvangsprægede personlighed er (ubevidst!) bange for snavs og kaos. For ikke at opleve angsten holder han krampagtigt fast i at holde ro og orden. Regelmæssighed og konsekvens er derfor nærmest livsnødvendigt for ham. Hans afhængighed af faste livsmønstre hænger måske også sammen med at han kan have ekstremt svært ved at bestemme sig, hvis han bliver i tvivl om noget. Faktisk kan han til tider blive fuldstændig lammet af sin tvivl og ambivalens." Nogle mennesker med OCPD opleves af andre som ubehagelige, styrende og et sandt mareridt at være i stue sammen med. Andre igen er søde og hjælpsomme og ved slet ikke alt det gode de kan gøre for deres omgiveler.
Overbevisninger Tankegangen for folk med OCPD er fuld af forskellige overbevisninger, som er med til at skabe de ovennævnte handlemåder. Her er en liste over de mest almindelige:
(Beck, Freeman & associates, 1990) * Obsessive kan på dansk oversættes med ' besættelse' eller 'optaget af' og compulsive med 'tvingende', 'pligt' eller 'obligatorisk'. |